Velkommen


Psykologisk Praksis


Autoriseret psykolog

Christina Hørning

Velkommen

Jeg tilbyder samtaleterapi til voksne. Jeg har mangeårig erfaring med at arbejde med en række forskellige konkrete problemstillinger – se nedenfor – ligesom jeg har en generel faglig interesse for og terapeutisk erfaring med personligt udviklingsarbejde og hjælp til mestring af livsvilkår.

Et terapeutisk arbejde vil for eksempel kunne tage udgangspunkt i en eller flere af nedenstående problematikker:

  • livskriser
  • stress
  • udbrændthed
  • depression
  • angst
  • selvusikkerhed
  • lavt selvværd
  • spiseforstyrrelser
  • perfektionisme
  • tab og sorg

Nogle gange oplever vi, at vi ikke kan gøre det, som vi egentlig godt ved er bedst for os, uanset hvor meget vi forsøger.

Nogle gange kan vi opleve, at en bestemt følelse eller en måde at have det på – at være trist, opgivende, frustreret, at have ondt eller svært ved at overskue tingene eller finde mening med dem – bliver ved med at overskygge alt andet, og gør det svært at glædes ved noget eller at finde overskud til at prøve at gøre noget anderledes.

Nogle gange bliver vi pludselig ramt af noget, der får os til at miste fodfæste i tilværelsen og som gør det svært både at være i eller komme videre fra.

Og nogle gange får vi selv brudt vores uhensigtsmæssige mønstre og finder hen til det, vi gerne vil nå. Eller vi erfarer, at de følelser, der for en tid fyldte det hele, måske hang sammen med et konkret problem, som siden blev løst. Eller vi kommer med tiden igen på mere sikker grund efter de rystelser, som vi alle kommer ud for i livet. 

Du er meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.


Du kan ringe på telefon 50 92 40 20. Hvis du ikke træffer mig, vil jeg ringe dig op snarest muligt.

Eller send en mail til kontakt@christinahoerning.dk hvis du ønsker, at jeg ringer dig op. Send ikke personfølsomme oplysninger per mail af hensyn til din digitale sikkerhed.

Min praksis har ikke overenskomst med sygesikringen.

CVR 42985651

Medlem af Dansk Psykolog Forening

Psykologisk Praksis ved Christina Hørning, Fredensgade 36B, 8000 Aarhus C, tlf. 50 92 40 20, mail: kontakt@christinahoerning.dk